Henrik Ibsens skrifter

Du ​får også denne gang tilgi’ at jeg har været så forsømmelig med besvarelsen af ​dit brev.

​Et fornyet andragende til stortinget om digtergage for Kielland vil jeg ikke være med på at underskrive, og jeg tror du burde betænke dig vel før du griber ind i dette anliggende. Jeg frygter nemlig for at sagen derved kan skades eller endog ganske forpurres.

Som du nok husker var jeg tilstede da sagen sidst behandledes i stortinget. Hele ministeriet holdt sig borte og som undskyldende forklaringsgrund blev anført at forslaget var privat, at det var gåt regeringen forbi, var indsendt direkte til tinget, at statsrådet således ikke havde havt anledning til at underkaste sagen nogen forberedende behandling og således heller ikke følte sig forpligtet til at optræde i debatten o. s. v. – o. s. v.

Denne undskyldning blev virkelig ​tat for gode varer af nogen hver.

Min mening er den, at ministeriet ​næste gang selv bør bære dette tunge kors frem. Vi bør ikke hjælpe til at lette kirkedepartementet byrden. Kan du foranledige en ​påtrykning fra ​de frisindede blades side, så vilde det være bra. Vi får da se om regeringen er gunstigt stemt for denne digtergage. Jeg har rigtignok mine tvil i så henseende. Jeg tror vor nuværende regering lægger en altfor utilbørlig stor vægt på opinionen blandt ​prestefordummelsens ofre rundt omkring i landet.

Jeg ser nok at de bevæggrunde, som driver dig til handling, ikke rammes af hvad jeg her har sagt; men jeg kan alligevel ikke komme fra at det dog ​turde være gavnligst for sagen at vente og se, hvad regeringen vil gøre. Jeg synes også at fra nu af, – eller ​så længe vi har parlamentarisk regering – bør ikke slige direkte henvendelser til stortinget finde sted. Før kunde de være ønskelige og nødvendige; nu ikke længer. –

Jeg ønsker dig til lykke med ​«Geografi og kærlighed», som har ​slåt så udmærket vel an både i Kristiania og i København.

​ Bjørn var jeg ofte sammen med i sommer. Ved sit frejdige tillidsfulde væsen har han vundet alle for sig, både venner og modstandere. ​ Ejnar så jeg kun et par gange. Af M. Grønvold hører jeg at ​ Erling er på handelsgymnasiet i ​ Fürth og at han kanske kommer hid i ​juleferierne; i så fald håber jeg at træffe ham. Sigurd venter vi også hid ved nytårstid; han skal gå som attaché til Washington, men får forhåbentlig nogle ugers tjenestefrihed forinden. – En glædelig jul og et godt nyt år ønskes eder alle fra min hustru og mig.